23948sdkhjf

Danmarks største discountbutik bliver på 2000 kvm.

Torsdag morgen bliver Amager hjemsted for Danmarks største discountbutik, når Netto slår skydedørene op til 2.000 kvadratmeter fødevaremekka.
"En lækker frugt & grønt-afdeling med masser af convenience-varer, økologi i lange baner, stort udvalg af fersk kød og ekstra meget torveplads og brede gange i spritnye lokaler."

Sådan beskriver Netto selv i en pressemeddelelse den nye butik, der åbner i morgen.

Netto åbner nemlig Danmarks største discountbutik på Amager, og landedirektør i Netto, Brian Seemann Broe, lægger ikke skjul på, at han glæder sig overordentligt meget til at byde velkommen.

– Det bliver en topmoderne og meget indbydende discountbutik. Med så meget plads og kølekapacitet byder vi indenfor i et vaskeægte fødevaremekka, siger Brian Seemann Broe om den nye butik på Kirkegårdsvej på Amager.

I forvejen er Netto stærkt til stede i Hovedstadsområdet, hvor kampen om de gode placeringer er allerhårdest blandt dagligvarekæderne.

Alene i år forventer Dansk Supermarked Group at åbne mindst 25 nye Nettobutikker.

Alligevel bliver Netto på Kirkegårdsvej på Amager en af sværvægterne.

Tre gange normal størrelse
Med sine knap 2.000 m2 alene i butiksareal bliver den nye Netto næsten tre gange større end en almindelig discountbutik. Fem kassesluser kommer til at betjene forbrugerne fra det tætbefolkede område, der omkranser butikken.

Den nye store Netto følger i halen på Nettos nye butikker på blandt andet Østerbro, Nordhavnen og Carlsberg-byen, der alle er åbnet i de seneste år.

Sidste års omlægning af døgnNetto til Netto betyder, at der er kommet endnu flere gul-sorte kvadratmeter til, så kæden nu er oppe på 120 butikker i Storkøbenhavn.

Netto på Kirkegårdsvej på Amager er nr. 457 i rækken af danske butikker og slår dørene op torsdag morgen kl. 8.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118